Lejebetingelser

De generelle lejebetingelser, som kan indeholde betingelser, der kan være særligt byrdefulde for lejer, er gældende, medmindre de er fraveget ved de individuelle eller særligt, skriftligt aftale vilkår.
 
§ 1 Generelle lejebetingelser
Nedenstående generelle betingelser gælder for udlejning af materiel og ydelser, medmindre andet fremgår af de individuelle vilkår for lejeaftalen, eller de senere skriftligt er fraveget af udlejer.
§ 2 Tilbud og priser
Stk. 1   Alle lejepriser er ab lager ekskl. moms, forsikring og miljøbidrag.
Stk. 2   Lejepriser fremgår af det til enhver tid gældende katalog og prisliste- men med forbehold for fejl eller undladelser. Af    katalog- og prisliste fremgår desuden de til enhver tid gældende satser for forsikring og miljøbidrag.
Stk. 3   Ethvert tilbud, overslag eller prisoplysning er maksimalt gældende i 3 uger og afgives altid med forbehold for udleje til    anden side.
 
§ 3 Lejeperioden
Stk. 1   Leje betales fra det tidspunkt, hvor det lejede afsendes/afhentes til lejers plads eller dersom aftalt fra det tidspunkt, hvor    det lejede stilles til lejers disposition på udlejers plads og indtil det modtages retur af udlejer.
Stk. 2   Lejen omfatter anvendelse af materiellet baseret på maximalt 8 timer pr. arbejdsdag (kl. 07.00  15.30). Det lejede må ikke    benyttes ved overarbejde eller skifteholdsarbejde. Lejer skal straks meddele udlejer, hvis det lejede materiel benyttes    udover normal arbejdstid, og lejer skal betale den ekstra leje, som udlejer kræver herfor.
Stk. 3   For trailere til dyre- og godstransport.    
   Dagleje:
   Mandag-fredag   fra kl. 07.00 til    efterfølgende dag kl. 07.00
   Lørdag   fra kl. 09.00 til    søndag kl. 09.00
   Søndag   fra kl. 09.00 til    mandag kl. 07.00
Stk. 4    Afmelding af det lejede kan kun ske ved direkte meddelelse indenfor normal arbejdstid til udlejer. Materiel, der skal    hentes retur, skal altid anmeldes før kl. 14.00 på afmeldingsdagen. Udlejeren har herefter ret til at videreudleje det    udlejede materiel. Evt. ventetid debiteres lejeren.
Stk. 5    Lejen omfatter ikke forbrugsmaterialer. Lejer bærer udgifterne hertil.
Stk. 6   Leveringstider er omtrentlige og med forbehold for forsinkelse. Men lejer kan ikke rejse krav af nogen art over for udlejer i
   den forbindelse.
Stk. 7   Ordren bortfalder i tilfælde af væsentlig hindring af levering hos udlejer, men lejer kan ikke rejse krav af nogen art over for
   udlejer i den forbindelse.
 
§ 4 Lejerens pligter:
Stk. 1    Det påhviler lejeren at sikre, at lifte, køretøjer og hjælpemateriel kan fremføres på arbejdspladsen ad bæredygtige veje
   og opstilles på bæredygtig grund.
Stk. 2    Alle ydelser, såsom afspærringer, kørevej/køreplader m.m., at foretage anmeldelser til og fremskaffe tilladelser fra    myndigheder, tilsyn og væsener, udføres af lejer for dennes regning.  Ventetid som følge af mangler herved debiteres lejer.    Eventuelle afgifter afholdt af udlejer, viderefaktueres til lejer med et tillæg på 8%
Stk. 3    Lejeren må ikke direkte eller indirekte medvirke til, at det lejede udnyttes udover dets foreskrevne ydeevne og
   anvendelse.
 
§ 5 Anvendelse, reparation og vedligehold.
Stk. 1   Lejer må ikke uden forudgående tilsagn fra udlejer foretage reparation, modifikation, ændring eller ombygning af det
   lejede materiel.
Stk. 2    Lejer er forpligtet til at foretage forskriftsmæssig vedligeholdelse af det lejede materiel i henhold til udleveret manual,
   samt foretage slutrengøring af materiellet, før det returneres til udlejer. Lejer bærer omkostningerne hertil.
Stk. 3    Efter returneringen af det lejede udfører udlejer et eftersyn af det lejede materiel. Konstateres
   der herved skader  bortset fra almindelig slid og brug  underrettes lejer herom, således at denne inden for denne af    udlejer angivne frist kan besigtige skaden, før en reparation påbegyndes (om forsikringsdækning jfr. nedenfor). Lejer    betaler fuld leje i reparationstiden.
Stk. 4    Omfatter forsikringen ikke den forvoldte skade på det lejede materiel, skal lejer betale fuld erstatning til udlejer. Kan der
   ikke foretages en sikkerhedsmæssig acceptabel reparation af materiellet, forbliver ejendomsretten til dette hos udlejer, og
   erstatningen reduceres med skrotværdien for det beskadigede materiel.
 
§ 6 Betalingsbetingelser, forfaldstid og renter.
Stk. 1   Ikke kontokunder: Depositum + leje betales forud. Reg. kontokunder: 8 dage netto kontant, hvis intet andet skriftligt er
   aftalt.
Stk. 2   Efter forfaldsdato betaler lejer morarenter i henhold til renteloven (pr. 1. november 2006 diskontoen med
   tillæg af 7% p.a.).
Stk. 3   For lejemål af længere varighed, fremsender udlejer faktura ved hver uges/måneds slutning.
 
§ 7 Transport.
Transport af det udlejede materiel mellem lejers arbejdspladser skal med rimeligt varsel i arbejdstiden anmeldes til udlejer.
§ 8 Genudlejning.
Lejer må ikke udleje det lejede materiel til 3. person uden udlejers skriftlige godkendelse.
 
§ 9 Ansvar og risiko for det lejede.
Stk. 1    Under hele lejeperioden bærer lejer ansvar for skade på det lejede materiel. Endvidere bærer lejer ansvaret for, at love,
   regler og forskrifter overholdes. Herunder miljø- og arbejdsmiljømæssige krav, anmeldelser til myndigheder mv. Alle    udgifter i den forbindelse herunder installation, afprøvning og godkendelse af det lejede påhviler lejer.
Stk. 2    Udlejer sørger for forsikringsdækning af det lejede materiel i henhold til forsikringsvilkårene, der er optrykt i kataloget.
   Præmien, der fremgår af det til enhver tid gældende katalog og de individuelle lejebetingelser, betales af lejer.
Stk. 3   I tilfælde af en forsikringsdækket skade påhviler det lejer at betale selvrisikoen, der fremgår af de generelle lejebetingelser.    Dækskader er ikke forsikringsdækket.
Stk. 4   Ved tyveri af det lejede afregnes leje til og med den dag der kan dokumenteres at tyveriet er politianmeldt.    
   Politianmeldelsen foretages af lejer.
 
§ 10 Ansvarsfraskrivelse og overdragelse.
Stk. 1    Påføres lejer eller 3. person skade på ting eller fast ejendom eller driftstab, avance tab eller andet indirekte tab, mens lejer    bærer ansvaret for det lejede materiel, kan udlejer ikke holdes ansvarlig som følge af lejeaftalen eller for det lejede
   materiel uanset ansvarets karakter, herunder om der er tale om lovpligtigt ansvar eller produkt- eller ydelsesansvar, eller
   skaden eller tabet skyldes uagtsomhed hos udlejer, eller skaden eller tabet må anses for hændelig.
Stk. 2    Lejer skal skadeløsholde udlejer for skade eller tab, som udlejer måtte blive holdt ansvarlig for
   overfor 3. person, dog bortset fra forhold omfattet af stk. 3.
Stk. 3   Kun i tilfælde af forsætligt forvoldt skade eller tab, eller skade forvoldt ved groft uforsvarligt forhold hos udlejers ledelse eller    ledende medarbejdere, vil udlejer kunne holdes ansvarlig.
Stk. 4   Lejer er forpligtet til i lejeperioden at holde en erhvervs- og produktansvarsforsikring i kraft omfattende det lejede materiel
   og med udlejer som sikret under policen.
 
 
§ 11 Lovvalg og værneting.
Stk. 1   Enhver tvist skal afgøres efter dansk ret og ved udlejers værneting.
Stk. 2.    Rejser 3. person krav ved domstolene mod udlejer, er lejer forpligtet til at lade sig indstævne ved samme domstol, og lejer
   skal skadeløsholde udlejer for enhver udgift uanset art, som udlejer idømmes bortset fra forhold omfattet af § 9 stk. 3.
 
§ 12 Udlejers rettigheder.
Stk. 1   Udlejer skal til enhver tid have ret til at inspicere det udlejede materiel.
Stk. 2   Lejemålet kan af udlejer opsiges med 1 måneds varsel.
Stk. 3   Opsigelse kan ske uden varsel i tilfælde af lejers misligholdelse af lejeaftalen.    
   I denne forbindelse kan udlejer ved egen foranstaltning afhente det lejede materiel og alle omkostninger i forbindelse
   hermed påhviler lejer. Det samme gælder i tilfælde af lejers konkurs eller betalingsstandsning.
   
Forsikringsforhold.
 
Corona Pitzner A/S er ansvarsforsikret, således at der fuld dækning for skader på personer, materiel, udstyr eller materialer, der opstår under arbejdet på byggepladsen, såfremt det af Corona Pitzner A/S udlejede materiel mv. har sikkerhedsmæssige mangler, materialedefekter eller andet, der trods korrekt brug giver anledning til skader.
Erhvervs- og Produktansvarsforsikring
Erhvervs- og produktansvarsforsikring i Tryg policenr. 670-8.021.706. Selskabets samlede hæftelse kan dog ikke overstige 20 mio. kr. pr. forsikringsår.   
 
All risks maskinkaskoforsikring
All risks maskinkaskoforsikring i Tryg under policenr. 642-20.249
 
Forsikringen dækker ikke:
Indirekte tab, uanset om der er tale om tab af fortjeneste eller goodwill, avance, drifts- eller tidstab, eller skade på andre ting end de forsikrede genstande.  
Skade, som tredjemand bærer ansvaret for i henhold til aftale, kontrakt, gældende ret eller på andet grundlag.   
Skade på batterier, bånd, isoleringsmaterialer, forme kabler, kiler, lysstofrør, noter, matricer, o-ringe, pakninger, pærer, remme, skriftskiver, slanger, snore, stempelringe, værktøj og wirer, samt andre genstande, hvor skaden alene rammer dele som normalt udskiftes i forbindelse med pasning og vedligeholdelse.
 
Lovpligtig motoransvarsforsikring
Lovpligtig motoransvarsforsikring for indregistrerede og uindregistrerede selvkørende biler og arbejdsmaskiner. Tryg policenr. 620-1.538.642.
 
Bærbart materiel der ikke er forsvarligt låst inde, er ikke forsikret
 
Præmieberegning: 6,4% af den til enhver tid gældende bruttolejepris + miljøbidrag.
 
Selvrisiko ved skade for lejer

Beregningen er opgjort efter materiellets nyværdi:

Nyværdi Selvrisiko pr. skade
0 - 75.000 kr.......6.000 kr.
75.000 - 200.000 kr.......12.000 kr.
200.000 - 400.000 kr.......16.000 kr.
400.000 - 600.000 kr.......20.000 kr.
Over 600.000 kr.......24.000 kr.

Dog gælder for trailere til dyre- og godstransport en selvrisiko stor kr. 2.000 pr. skade.